Tjek selv jævnligt din hund ...

Allerede fra din hund er hvalp, kan du med fordel lære den at blive rørt ved og undersøgt.

At forebygge er bedre end at helbrede ...

Sådan lyder et gammelt ordsprog, og det kan man - også som dyrlæge - kun være enig i. En del lidelser kan tages i opløbet eller måske helt undgås, hvis du jævnligt tjekker din hund igennem. Her er en lille guide til hvordan du kan sikre dig, at din hund er i god form - og opdage eventuelle lidelser, så du kan komme til dyrlæge inden det udvikler sig til noget mere alvorligt.


Allerede fra hunden er hvalp er det en rigtig god ide at vænne den til at blive rørt ved, få kigget ører, øjne, mund osv.  - det sikrer, at du altid - senere i hundens liv - hurtigt kan tjekke den igennem - og dermed sikre dig, at alt er som det skal være - eller opdage det hurtigt om det modsatte er tilfældet.

Kig din hund igennem…

 
Kig på hundens pels og huden under pelsen. Kig efter lopper, flåter, skrammer eksem eller lignende. Poterne skal have ekstra opmærksomhed: Trædepuderne skal være hele og ikke virke ømme. Nogle hunde kan få tørre og sprukne trædepuder. Det tages i opløbet med en fed creme, olivenolie eller lignende.

Tør løbende øjne med et lille stykke fugtigt vat og se til, at øjnene er klare og uden udflåd.

Glem ikke at efterse hundens ører for ømhed eller hævelse.

På hunhunde skal halen løftes, så skeden kan undersøges for unormal blødning eller udflåd. Kontroller også mælkekirtlerne for knuder og lignende.

På hanhunde skal forhuden undersøges for udflåd. Testiklerne skal også lige tjekkes - de må ikke ændre størrelse eller pludselig danne knuder.

Når du har gjort alt dette kan du slutte dit helbredstjek af med at køre dine hænder henover din hunds krop. På den måde får du fornemmelsen af, hvordan din hund føles og du vil hurtigere opdage, hvis noget er galt. Og hunden elsker simpelthen fornemmelsen af at blive "strøget" godt
Sunde hunde er glade hunde.

Et øje på ørerne

 

Et normalt hundeøre har en pæn lyserød farve og er dækket af en meget tynd, fedtet hinde. Alle hunde producerer ørevoks, men nogle producerer mere end andre. En lille smule ørevoks kan forekomme, men øret må ikke se beskidt ud - og det må slet ikke lugte ilde eller surt. I så fald er der noget galt og du må opsøge dyrlægen.

Det samme gælder hvis hunden klør sig meget i ørerne, eller øret virker rødt og opsvulmet.

 

Ørerens kan købes hos dyrlægen eller hos hundefrisøren. Husk at læse brugsanvisningen på flasken - de virker ikke alle på samme måde.


Hvis din hund allerede har fået røde, irriterede ører skal du ikke forsøge at rense dem. I sådan et tilfælde skal du få en dyrlæge til at se på din hund
.

Allerede fra denne størrelse bør du begynde at vænne din hund til at blive rørt ved og undersøgt.

Trædepuder´

 

Det er især hvis du har en langhåret hund, at du skal være opmærksom på trædepuderne. Langhårede hunde er langhårede over det hele - også under poterne.
 

Om vinteren kan du være ret sikker på, at der sætter sig sne fast i hårene mellem trædepuderne, hvis de er for lange. Hvis du færdes på arealer, hvor der bliver strøet salt, vil saltet sætte sig godt fast og svitse den ømfindtlige hud mellem poterne.
 

Og om sommeren og efteråret suger de lange hår mellem trædepuderne smågrene, bog, fedtede blade og småsten til sig, som var de sugekopper. Og for hunden føles det nogenlunde som at skulle gå rundt med småsten i skoen.


Kort sagt: Hold øje med hundens poter - og klip de lange hår under trædepuderne.

 

Hvor ofte skal hundens kløer klippes?

Det bedste svar er: Efter behov. Nogle hundes kløer vokser meget hurtigt. Andre meget langsomt. Nogle hunde slider mere på kløerne end andre og så videre. En generel regel er, at når hunden står på et hårdt underlag, skal kløerne lige røre underlaget. Vildt- og ulvekløer, som sidder lidt oppe på indersiden af henholdsvis forben og bagben, skal klippes tiere end andre kløer, da de ikke slides. Vær opmærksom på, at vildt- og ulvekløer, der ikke bliver klippet regelmæssigt, i uheldigste fald, kan vokse rundt og bore sig ind i benet. Det er naturligvis meget smertefuldt for hunden, og hvis det er sket, er dyrlægen næste stop.


Køb en god neglesaks til hunde. Den skal være skarp, så neglene ikke flosser, når man klipper dem.  Neglen skal klippes plant med underlaget. Pas på ikke at klippe for tæt på nerver og blodkar. Det kan være svært at se på en sort negl. På en lys negl kan du ofte se blodkarrene i neglen og det gør det nemmere at klippe nøjagtigt. Det nemmeste er at bøje hundens ben, så potens trædepuder vender opad, altså at man ser ned på trædepuderne, dvs. undersiden af poten. I denne position kan man ofte se, at det yderste af neglene ser lidt anderledes ud end resten, og det er denne yderste, mere spinkle del, af neglen, der klippes af.

Hvis du er usikker på, hvordan du gør, så rådfør dig med en dyrlæge eller en hundefrisør.


Hvis uheldet er ude og neglen bliver klippet så tæt, at den begynder at bløde, kan det være rart at have noget såkaldt klip-stop liggende i førstehjælpskassen. Det stopper blødningen. Alternativt kan der holdes isterninger, indhyllet i et viskestykke eller lignende, mod den blødende negl. Kulden fra isterningerne vil få blodkarrene til at trække sig sammen, så blødningen hurtigere stopper. Har du haft et uheld med en blødende negl, så hold øje med neglen i de næste par dage. Hvis uheldet virkelig er ude, kan der gå infektion i sådan en negl.